WTW Jobs

Job Information

WTW Forsikringsmæglerassistent - Erhvervskunder in Aarhus N, Denmark

Tiltaler det dig at arbejde i en virksomhed, hvor uvildighed og kundetilfredshed er i højsædet? Har du indblik i forsikringsmarkedet i Danmark? Så kig her!

Vi søger en forsikringsmæglerassistent til vores Client Service team i Aarhus for erhvervskunder. Teamet er ansvarlige for at rådgive, servicere og administrere vores forsikringsprogrammer i tæt samarbejde med de kundeansvarlige forsikringsmæglere.

Rollen

Som mæglerassistent koordinerer du processerne omkring det daglige samarbejde med kunden. Du får en afvekslende hverdag med daglig kontakt til mange nye mennesker. Du samarbejder med vores forsikringsmæglere og bliver en del af et stærkt team, hvor vi altid yder vores bedste overfor kunderne.

Din opgave bliver at:

  • sikre fastholdelse af vores kunder ved at yde professionel, korrekt og saglig forsikringsadministration

  • fokusere på administrative opgaver, herunder opgaver i vores forsikringssystem, kontrol af opkrævninger, ændringer i bestående dækninger m.v.

  • korrespondance til kunder via telefon og mail

  • sikre, at compliance omkring kundeforholdet bliver overholdt

Om dig

Du kommer til at arbejde sammen med nogle af branchens bedste rådgivere. Vi har en kæmpe videns base, som du vil lære af og bidrage til. Du kan lide at opbygge varige kunderelationer og levere skræddersyede løsninger til dine kunder. Vi kan love dig, at ikke 2 dage er ens, og at der er masser af udvikling at hente.

Yderligere har du:

  • Erfaring med rådgivning og servicering af erhvervskunders forsikringsprogrammer, eller du har tidligere arbejdet som f.eks. skadebehandler

  • Lyst til proaktiv rådgivning til en forskelligartet kundebase

  • Serviceminded, imødekommende og besidder evnen til at skabe tillid

  • Lyst til at lære og være del af et team af superkollegaer

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har niveau 3 eller 4 erhvervsmoduler fra FOAK.

Vi tilbyder

Hos os vil du opleve en positiv ånd og en uformel omgangstone, hvor vi arbejder ud fra et værdisæt, der blandt andet bygger på personlig udvikling, respekt, teamwork og integritet. Vi arbejder både tæt sammen og selvstændigt – og har i øvrigt et bredt samarbejde med øvrige teams og specialister i WTW. Vi lægger også vægt på, at privat- og arbejdslivet kan fungere godt sammen, og vi er gode til at tilbyde fleksible arbejdsforhold.

We Transform Tomorrows

Equal Opportunity Employer

DirectEmployers